En AI-agent er et AI-system, der selvstændigt udfører en opgave i flere trin – den kan planlægge, slå op, bruge værktøjer og arbejde videre mod et mål uden at spørge undervejs.

En chatbot er reaktiv: Du spørger, den svarer, og så venter den på dig igen. En agent får en opgave i stedet for et spørgsmål. Den beslutter selv, hvilke skridt der skal til, udfører dem i rækkefølge og vender tilbage med et resultat.

For arbejdsgangene er det et større skifte, end det lyder. Med en chatbot uddelegerer du formuleringer; med en agent uddelegerer du processer. Det kræver, at I beslutter, hvilke opgaver maskinen må udføre alene – og hvor et menneske skal godkende, før noget sendes.

I praksis

En agent kan hver morgen samle nattens presseomtaler, opsummere de vigtigste, holde dem op mod jeres budskaber og lægge et udkast til den interne briefing klar – før du har hældt kaffe op. Din rolle flytter sig fra at samle til at vurdere og godkende.

Sådan forklarer du det for ledelsen

»En chatbot svarer, når vi spørger – en agent løser en opgave fra start til slut. Derfor skal vi beslutte, hvilke opgaver den må løse alene.«

På min AI-træningsdag bygger deltagerne selv små mini-agenter og mærker forskellen i hænderne.