AI-forordningen – på engelsk EU AI Act – er EU's samlede lov om kunstig intelligens, som stiller krav til alle organisationer, der udvikler eller bruger AI på det europæiske marked.

Loven er risikobaseret: Jo større risiko et AI-system udgør for menneskers rettigheder, desto strengere er kravene. Det meste af hverdagens AI falder i de milde kategorier – men kravet om AI-kompetence hos dem, der bruger AI, har været gældende siden februar 2025, og hovedparten af loven gælder fra august 2026.

For kommunikationsfolk er to ting vigtigst: De, der bruger AI, skal være klædt på til det – og AI-genereret indhold skal i flere tilfælde kunne identificeres som kunstigt skabt.

I praksis

Bruger I AI-genererede billeder i en kampagne, skal de kunne identificeres som kunstigt skabte – og bruger afdelingen ChatGPT til udkast, skal I kunne dokumentere, at de, der bruger det, er klædt på til det.

»AI-forordningen gælder også os, der bruger AI – vi skal kunne dokumentere, at vi er klædt på til det, og at AI-skabt indhold er mærket korrekt.«

Risikoklasser, tidslinje og de fem første skridt står i min guide til EU AI Act.

Beslægtede begreber: Artikel 4 og AI-kompetencekravet, Højrisiko-AI, Gennemsigtighedskrav.

Begreberne i ordlisten går igen i mine AI-kurser og workshops, hvor vi arbejder med dem i jeres egne opgaver.