En deepfake er AI-genereret eller AI-manipuleret lyd, billede eller video, der udgiver sig for at være ægte – typisk en virkelig persons ansigt eller stemme sat ind i noget, personen aldrig har sagt eller gjort.
Teknikken bag er den samme, som driver de kreative billedværktøjer – forskellen er hensigten. En deepfake er designet til at bedrage: en direktør, der beder om en hasteoverførsel, en politiker, der siger noget skandaløst, et familiemedlem i nød. Kvaliteten er i dag så høj, at øjet sjældent kan afgøre det.
Svaret er ikke primært teknisk, men organisatorisk: faste verifikationsveje for følsomme beslutninger, aftalte kanaler for kritisk kommunikation – og en kultur, hvor det er legitimt at ringe tilbage og tjekke.
I praksis
Flere danske virksomheder har allerede oplevet direktør-svindel med klonede stemmer. Den enkleste modforanstaltning er lavteknologisk: Ingen overførsler eller fortrolige oplysninger på baggrund af en enkelt henvendelse – uanset hvor ægte den virker.
Sådan forklarer du det for ledelsen
»Deepfakes betyder ikke, at alt er falsk – men at ægthed er blevet noget, vi skal kunne bevise. Det gør afsenderansvaret større, ikke mindre.«
Tillid og afsenderskab er også omdrejningspunktet i artiklen Når kreativiteten mister sin afsender.