Konteksttrappen er en model, jeg bruger i undervisning: Den viser, hvordan kvaliteten af AI's svar stiger trin for trin, jo mere relevant kontekst man giver – fra det løse spørgsmål over rolle, formål og målgruppe til eksempler, rammer og organisationens eget materiale.
De fleste starter på trappens nederste trin: et spørgsmål uden sammenhæng – og dømmer så teknologien på det generiske svar, der kommer retur. Men modellen ved ikke, hvem du er, hvem du skriver til, eller hvad der er godt i jeres verden, før du fortæller den det.
Trappen gør prompt-arbejdet konkret uden at gøre det teknisk: Hvert trin er et stykke kontekst, alle kan levere – og de øverste trin, hvor organisationens egen viden og eksempler kommer i spil, er samtidig dér, hvor konkurrencefordelen bor.
I praksis
Prøv selv forskellen: Stil først et spørgsmål nøgent. Giv derefter rolle, formål, målgruppe og et godt eksempel fra jeres eget arbejde – og sammenlign svarene. Det er trappen, mærket i hænderne.
Sådan forklarer du det for ledelsen
»AI'en er ikke tankelæser. Jo mere af vores virkelighed vi giver den, jo mere af vores virkelighed kan den hjælpe med.«
Konteksttrappen hænger tæt sammen med Fokusmodellen – og trænes på alle mine kurser og workshops.