RAG – retrieval-augmented generation – er en metode, hvor en sprogmodel først slår op i udvalgte dokumenter og derefter formulerer sit svar på baggrund af det, den fandt.
En sprogmodel alene kender kun det, den blev trænet på – og intet om jeres organisation. Med RAG får den adgang til jeres egne kilder: tone of voice-guiden, årsrapporten, Q&A'erne, de gamle pressemeddelelser. Den svarer stadig med sit eget sprog, men med jeres indhold som grundlag.
Det ændrer, hvad kommunikationsafdelingen kan bruge AI til. Uden RAG får I generisk tekst, der kunne være skrevet til hvem som helst. Med RAG får I svar, der bygger på det, I faktisk har besluttet og skrevet – og som er lettere at kontrollere, fordi kilden kan slås efter.
I praksis
En kommunikationsafdeling kan lade en AI-assistent besvare interne spørgsmål ud fra organisationens egne politikker og beredskabs-Q&A'er – i stedet for ud fra internettets gennemsnit. Svaret kommer med henvisning til det dokument, det bygger på, så du kan tjekke det på sekunder.
Sådan forklarer du det for ledelsen
»RAG betyder, at AI'en svarer ud fra vores egne dokumenter i stedet for kun sin hukommelse – det gør svarene mere præcise og lettere at kontrollere.«
Skal jeres organisation i gang med at koble AI til egne kilder, er det en klassisk opgave for min AI-rådgivning.