AI-adoption – fra beslutning til praksis
De fleste organisationer mangler ikke lyst til at bruge AI. De mangler et fælles svar på, hvad den skal bruges til – og et forløb, der gør svaret til hverdag. Jeg rådgiver ledelser gennem den proces.
Bevidste valg slår hurtig udrulning.
De fleste organisationer mangler ikke lyst til at bruge AI. De mangler et fælles svar på, hvad den skal bruges til – og et forløb, der gør svaret til hverdag. Jeg rådgiver ledelser gennem den proces.
AI-adoption er ikke en implementeringsplan. Licenser kan købes på en eftermiddag, men de bliver først til noget, når organisationen har taget stilling til, hvad teknologien skal gøre for opgaven, fagligheden og de mennesker, der bærer den. Det er den stillingtagen, adoptionsarbejdet handler om.
Undervejs bliver skyggebrugen synlig og fælles: Den AI-brug, der allerede findes rundt om i organisationen, bliver til delt praksis med delte spilleregler – i stedet for skygge-AI, ingen kan lære af.
Et fælles svar på, hvad AI skal bruges til – lagt fast med ARTS-modellen som skelet.
Et målbillede for de næste tolv måneder og en AI-politik, medarbejderne kan bruge.
Træning i medarbejdernes egne opgaver – ikke et kursus, der er glemt en måned efter.
Bevidste valg slår hurtig udrulning
Jeg begynder ikke i systemvalget, men i ledelsen: Hvad vil I med AI, hvad vil I ikke, hvilken rolle skal den spille i hvilke opgaver – og hvad skal mennesker kunne, for at ambitionen kan indfries? Det er de valg, der afgør, om teknologien forstærker jeres formål eller bare jeres travlhed.
Teknologi skaber ikke udvikling i sig selv – den forstærker det, der allerede er. Derfor betyder rækkefølgen noget: formål før teknologi, mennesker før værktøjer. Tankegangen bag arbejdet – den intelligente organisation – kan du læse mere om under rådgivning.
Hvem er det for?
Direktioner, partnerkredse, ledergrupper og bestyrelser i vidensvirksomheder, konsulenthuse, medlemsorganisationer og offentlige organisationer – organisationer, der ikke køber teknologi, men retning. Fælles for dem er, at AI rammer kerneopgaven, og at valgene derfor ikke kan overlades til it-afdelingen alene. Hvorfor medarbejdernes procesviden bliver en strategisk ressource, har jeg skrevet om i artiklen AI og arbejdsliv – vælg den rigtige friktion. Og hvorfor gevinsten skal måles frem for mærkes, står i Oplevet effektivitet: når AI føles hurtigere, end den er.
Fire trin
Fra afklaring til forankret praksisTre måder at få mig med ind i arbejdet
De tre formater kan stå alene eller bygges sammen til et forløb. De fleste begynder med en strategiworkshop og fortsætter derefter som løbende sparring, når beslutningerne skal træffes i praksis.
- AI-strategiworkshop – ambition, roller, træning og spilleregler lagt fast på én struktureret workshop med ARTS-modellen som ramme. Se AI-strategiworkshoppen.
- Kurser og workshops – forløb, hvor ledelsen eller afdelingen arbejder med AI i deres egne opgaver – strategisk og hands-on. Se kursuskataloget.
- Rådgivning på abonnement – fortrolig sparring købt på klip, til de vurderinger, der opstår undervejs. Se sparringsabonnementet.
Er du i tvivl om, hvad der passer til jeres situation, så tag fat i mig. Den første samtale er uforpligtende – og ofte den, der gør billedet klart.
»Rækkefølgen betyder noget: formål før teknologi, mennesker før værktøjer.«
Beslutningerne bliver hos jer. Jeg leverer rammerne, spørgsmålene og et fagligt modspil – ikke en færdig facitliste.
Centrale spørgsmål
PraktiskSkal vi igennem alle fire trin?
Nej. Vi begynder der, hvor det trykker mest, og tager kun de trin, der giver mening hos jer. Rækkefølgen er den samme, men vægten er forskellig fra organisation til organisation.
Hvor lang tid tager et adoptionsforløb?
Fra en enkelt afklaringsdag til et samarbejde over flere måneder. Afklaring og målbillede kan gøres på kort tid, mens kompetenceudvikling i hele organisationen typisk strækker sig over en sæson eller to.
Hvad er forskellen på adoptionsforløbet og AI-strategiworkshoppen?
Strategiworkshoppen er ét afgrænset trin: én workshop, hvor ambition, roller, træning og spilleregler lægges fast. Adoptionsforløbet er arbejdet hele vejen fra beslutning til forankret praksis – se AI-strategiworkshoppen.
Hvad koster rådgivningen?
Prisen aftales fra opgave til opgave og afhænger af omfang og format. Rådgivningen kan købes som et samlet forløb eller som klip gennem sparringsabonnementet, hvis behovet er løbende.
Arbejder du også med bestyrelser?
Ja. Bestyrelsesorienteringer og løbende sparring er en del af rådgivningen – ofte som oplæg efterfulgt af en arbejdssession.